Se traileren til “Halloween-mysteriet” herunder:

 

HALLOWEEN-MYSTERIET  (23. oktober – 4. november 2018)

Glæd dig til Musicalteatrets genopsætning af Danmarks første halloween-musical “Halloween-mysteriet” – en hyggelig, underholdende og sjov teaterforestilling for hele familien (egnet for alle voksne og børn fra 3 år og op), som først blev sat op i 2015 og nu har repremiere i KU.BE på Frederiksberg d. 23. oktober – 4. november 2018. Forestillingen varer ca. 60 minutter og spiller hele 32 gange i spilleperioden.

Halloween-mysteriet” udspiller sig i landet Halloweendonesien, hvor kongen Kong Græs har mistet sit Magiske Græskar, som han bruger til at styre landet. Han sender sin barndomsven, bondemanden GræsKarsten, ud på en eventyrlig rejse gennem kongeriget for at finde frem til det dyrebare Græskar. På sin tur møder GræsKarsten en masse nye væsner og venner, bl.a. den beskidte tjenestepige Græskarpot, soldaten GræsKarptajn Pumpkin, de ufarlige spøgelser Spøg og Skæmt samt Den Tarvelige Heks og hendes søster, Den Tarvelige Heks 2. Efter mange mystiske oplevelser når den nye venneflok til sidst frem til tyvene, men hvorfor blev Det Magiske Græskar stjålet? Hvad er Det Magiske Græskars store hemmelighed? Og får GræsKarsten nogensinde ført Græskarret tilbage i sikre hænder hos Kong Græs igen?

Halloween-mysteriet” er Musicalteatrets syvende familiemusical og er en sjov, lærerig og eventyrlig teateroplevelse, fyldt med fantastiske sange og flotte, farverige figurer! Rasmus Mansachs står bag idé og manuskript (samt musicalens sange i samarbejde med Thomas Gylling Andersen). Stephanie Dedieu står for instruktionen af de 8 skuespillere, sangere og dansere på scenen. Det vil være muligt for publikum at hilse på de medvirkende efter forestillingen og få taget billeder sammen med dem.

Husk cd’en, børnebogen og plakaten
Som med Musicalteatrets tidligere familiemusicals kan man købe et cd-soundtrack med alle sangene fra forestillingen, en børnebog med hele historien og flotte illustrationer samt plakaten fra forestillingen. Du kan allerede nu forudbetale for cd’en, børnebogen og plakaten (eller en rabatpakke med alle tre, hvor du sparer penge) samtidig med, at du køber billetter til “Halloween-mysteriet” – så får du varerne udleveret på dagen i salens billetbod, når du kommer for at se forestillingen. Køb billetter, cd, børnebog og/eller plakat her!

Billetter/spilletidspunkter 2018
Tirsdag d. 23. oktober: Kl. 09:45 + 11:30
Onsdag d. 24. oktober: Kl. 09:45 + 11:30
Torsdag d. 25. oktober: Kl. 09:45 + 11:30
Fredag d. 26. oktober: Kl. 09:45 + 11:30 + 17:30
Lørdag d. 27. oktober: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Søndag d. 28. oktober: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Mandag d. 29. oktober: Kl. 09:45 + 11:30
Tirsdag d. 30. oktober: Kl. 09:45 + 11:30
Onsdag d. 31. oktober: Kl. 09:45 + 11:30
Torsdag d. 1. november: Kl. 09:45 + 11:30
Fredag d. 2. november: Kl. 09:45 + 11:30 + 17:30
Lørdag d. 3. november: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Søndag d. 4. november: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30

Køb billetter via vores billetside her!

Om billetsalget
Billetterne er unummererede og koster 65 kr. stk. for alle børn/voksne (uanset alder). Har du købt billetter og ønsker at få dem refunderet, hvis du hellere vil se forestillingen på et andet tidspunkt/dato, bedes du senest 7 dage før den forestilling, som du oprindeligt har købt billetter til, kontakte Musicalteatrets billetafdeling (og oplyse købers navn, ordrenummer og spilledato/tidspunkt på dit oprindelige køb) på: billet@musicalteatret.dk – Musicalteatret vil derefter kontakte Billetto om af få dine billetter refunderet, så du kan købe nye billetter til det spilletidspunkt, som du foretrækker i stedet. Billetterne kan ikke ombyttes direkte (kun refunderes), og Billettos købsgebyrer tilbagebetales ikke ved refundering.
Det er muligt for publikum i kørestol at se forestillingen “Halloween-mysteriet” ved at købe en kørestolsbillet (samme pris som normalbilletter)
Købte cd’er, børnebøger, plakater eller rabatpakker udleveres på dagen. Disse varer kan ikke eftersendes ved manglende afhentning.

Rabat-tilbud til institutioner og skoler
Kunne du tænke dig at komme ind og se “Halloween-mysteriet” med flere børn fra din skole, børnehave, fritidshjem eller en anden institution? Alle institutioner og skoler kan få særlig rabatordning på billetter til “Halloween-mysteriet”, og det vil være muligt at betale via EAN-faktura, hvis man ønsker det. Skriv til Musicalteatrets billetafdeling for at høre mere: billet@musicalteatret.dk

KU.BE (Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg)

Om spillestedet KU.BE
“Halloween-mysteriet” bliver opført i KU.BE (se billedet ovenfor), et nyt, opfindsomt kultur- og bevægelseshus for børn og voksne i alle aldre, fyldt med bl.a. klatrestativer, rutsjebaner og andre sjove aktiviteter. KU.BE ligger på Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg lige ved det store transport-knudepunkt Flintholm st. Ud over metro og S-toge kører buslinjerne 9A101321223134 og 142 også til spillestedet. Er du i bil, er der en stor parkeringskælder tilknyttet til KU.BE. Læs meget mere om KU.BE på deres hjemmeside her.