SUPERHELTE – MISSION: RED JULEN  (jul 2024) 

Køb billetter nu for kun 85 kr. på Billetto her!

Når julen er i fare, kræver det en super indsats at redde dagen…

Musicalteatrets super-fantastiske “Superhelte – Mission: Red julen” er en forrygende, spændende og sjov julemusical for hele familien, som Musicalteatret første gang opførte i 2016. Nu vender hitmusicalen endelig tilbage i en helt ny juleversion i 2024!

Forestillingen handler om ægteparret Uffe og Karin Heltemand, der hver især har en hemmelig superhelteidentitet – også over for hinanden. Som FryseFætteren og StyrDigLigePigen er de vant til at redde verden og får tit en hånd fra deres hjælpere, Synnøve F. og Ingvild. En dag dukker en superskurk fra Uffe og Karins egen barndom op igen – den onde Teddy Bamsefar, også kendt som MundHuggerenHan har en tarvelig plan sammen med sin hjælper Snort om at stjæle alle julegaver (og ikke mindst bamser) fra børn i hele verden, så ingen børn kan få en glædelig jul igen. Uffe og Karin lægger en superplan om at få stoppet Teddy Bamsefar én gang for alle – men det er ikke lige så nemt, som man skulle tro… Lykkes det FryseFætteren og StyrDigLigePigen at redde julen for alle børn i verden, eller vil MundHuggerens udspekulerede plan triumfere?

Superhelte – Mission: Red julen” er Musicalteatrets 13. familiemusical efter kæmpesucceser som bl.a. “Hvor hulen er julen?”, “Julemysteriet”, “Slik eller ballade”, “Halloween-mysteriet” og “Væk i en sæk”. “Superhelte – Mission: Red julen”” er en morsom, eventyrlig og underholdende musical, fyldt med fantastiske sange og egnet for alle voksne og børn fra 3 år og op.
Musicalen varer ca. 60 minutter og er skrevet af Rasmus Mansachs med musik af Richard Magistrado.

Køb billetter nu for kun 85 kr. på Billetto her!

Hør alle sangene fra forestillingen her: