SLIK ELLER BALLADE  (oktober/november 2021) 

Glæd dig til Musicalteatrets helt nye halloweenmusical “Slik eller ballade” – en hyggelig, underholdende og sjov teaterforestilling for hele familien (egnet for alle voksne og børn fra 3 år og op), som har premiere i KU.BE på Frederiksberg i efteråret 2021. Forestillingen varer ca. 60 minutter og spiller hele 36 gange i spilleperioden. Billetsalget starter i februar 2021.

Slik eller ballade” er Musicalteatrets tiende familiemusical og er en sjov, lærerig og eventyrlig teateroplevelse, fyldt med fantastiske sange og flotte, farverige figurer! Sofie Detlefsen står bag idé og manuskript med ny musik af Lars Rahbek Andresen. Du vil snart kunne læse meget mere om forestillingen på denne side.

Tilmeld dig billetsalgs-påmindelse i boksen herunder, så får du direkte besked, når billetsalget går i gang.